Ring til os

98 96 43 01

Velkommen til institutionen
Havglimt

Se mere om hverdagen på Havglimt i denne video

Afspil video

Friplejeboliger i Hirtshals

Havglimt er en selvejende institution der har eksisteret siden 1934 og er beliggende i Hirtshals by. Da Havglimt er et friplejehjem kan alle borgere, som opfylder kravene ønske at komme på Havglimt, uanset hvilken kommune man kommer fra.

Målgruppen for Havglimt er nogle af Danmarks mest udsatte mennesker, nemlig mennesker, der har en kronisk psykisk lidelse og/eller er skadet fysisk eller psykisk af et længere varende misbrug, og som derfor ikke kan klare hverdagen i egen bolig udenfor et beskyttet miljø.

Vi modtager beboere i aldersgruppen 30-67 år og har fra 15. februar 2015 plads til 22 beboere. 
Der kan tilbydes permanent ophold på Havglimt, d.v.s at den enkelte beboer får lejekontrakt på sin lejlighed, nøjagtigt som i et andet boligselskab. Vi tilstræber at skabe et hjemligt miljø, hvor vi prøver at tilgodese det enkelte menneske men også tager hensyn til fællesskabet.

Formålet med Havglimt er, at være et socialt rummeligt botilbud-med fokus på trivsel for den enkelte beboer ved:
Dels at være et hjem for den enkelte beboer - samt være omsorgsgivende og udviklingsskabende.

Målet er at tilbyde beboerne støtte, vejledning og hjælp til øget egenomsorg og trivsel ved at udvikle og strukturere beboernes hverdagsliv-i forhold til beboernes daglige praktiske og personlige gøremål, samt beboernes individuelle behov for omsorg og udviklingsmuligheder.

Med respekt for den enkelte beboer - og udfra dennes aktuelle ståsted og individuelle adfærd, behov og ønsker og såbarhed - således den enkelte beboer trives bedst muligt.

Beboerne kan bo på Havglimt, så længe de ønsker, hvis der er behov for det.

Ledige boliger: 0

Kom på venteliste til en bolig: Kontakt os

© Havglimt - Udviklet af: SØGEMEDIER A/S - Cookiepolitik